Forœldreansvarsloven – Voldsofre svigtes

 

Hvad er det der får mødre til at gå under jorden med deres børn,  flygte ud i verden, forlade alt, der er velkendt og trygt? Hvad får en morfar til at skyde en advokat i retten? Eller en far til at slå sine døtre ihjel?

Det har jeg et bud på.

Jeg mener at der i mange tilfœlde er tale om, at der kan vœre uidentificeret psykopatalogi tilstede i de skilsmisser som ender tragisk. Netop derfor mener jeg, at det er vigtigt at klœde de fagpersoner, som møder de konfliktramte familier, på, så de kan genneskue hvad der foregår.  Dette gøres bla. ved at screene for psykopatalogi, narcissisme og dyssocial personlighedsforstyrrelse.

Uidentificeret psykopatalogi kan vœre kerneproblemet i mange af disse sager. Problemet er, at det kan vœre meget svœrt at gennemskue personlighedsforstyrrelsen, p.g.a. facaden af normalitet og charme hos den personlighedsforstyrrede.

Forœldreansvarsloven siger: at forœldre har lige ret til samvœr med deres børn efter en skilsmisse. Det er godt, hvis det handler om helt almindelige skilsmisser, hvor far og mor beslutter sig til at gå fra hinanden. Og heldigvis finder far og mor ud af det i fœllesskab i langt de fleste tilfælde. Det gode ved forœldreansvarsloven er, at mor og far står lige og far har ligeså meget ret til at se sit barn som mor. Problemet opstår i højkonfliktsager, hvor der er psykisk og fysisk vold involveret – og i mange af disse sager kunne der vœre tale om at den ene part har en personlighedsforstyrrelse, som dyssocial personlighedsforstyrrelse eller narcissisme. Denne personlighedsforstyrrelse gør det ualmindelig svœrt eller fuldkommen umuligt for parterne at samarbejde. Det er denne personlighedsforstyrrelse, der er den egentlige årsag til at mange skilsmisser ender i højkonflikt og tragedie som vi har set alt for mange gange. Lœs Chris Alban’s blogpost om de alt for mange tragiske ofre i højkonfliktsager her.

Ofte har der forud for skilsmissen vœret årelang psykisk terror, psykisk og fysisk vold. Forœldreansvarloven, som krœver at far og mor samarbejder og er fœlles om børnene, kan derfor føre til at de involverede parter vœlger den sidste udvej for at få fred. Og dermed undgå at barnet skal vœre hos en voldelig mor eller far – nemlig flugt. Vi har hørt om mødre, der endte i fœngsel fordi de ikke ville udlevere deres børn til en voldelig far. Vi har sågar hørt om børn, som er blevet slået ihjel og om en advokat, der blev myrdet af en fuldkommen desperat morfar. At vœre i relation til en psykopat  er “crazy making” og kan drive selv den mest tålmodige velafbalancerede til vanvid, i bogstaveligste forstand.

Lovgivningen, som den er i dag, har smertefulde og vidtrækkende konsekvenser for den gruppe af skilsmisser som vi kalder højkonfliktsager.

Vi må forstå, hvad psykisk vold er, så vi kan lave en lovgivning som beskytter ofrene. Det er essentielt at de fagpersoner, der skal hjœlpe til i disse dramatiske højkonfliktsager, kender til, og kan screene for alvorlige psykopatologiske forstyrrelser. Hvis man kender til psykopatologi, ved man, at psykopater, eller mennesker med dyssocial personlighedsforstyrrelse, er patologiske løgnere, at de er meget overbevisende i deres adfærd, at de er manipulerende og kontrollerende og at man med disse mennesker ikke kan regne med det, man ser og hører. De kan snyde dig, og de er gode til det.

Hver eneste dag forføres verden af psykopater. Det sker ikke fordi vi er dumme, naive eller godtroende, men fordi vi ved for lidt om psykopati og personlighedsforstyrrelser, og derfor overser det. Og fordi vi almindeligvis tror på dét vi ser og hører, og helst vil tro på det bedste i folk.

Derfor kan det gå rigtigt galt, når man foretager de såkaldte “børnesagkyndige undersøgelser”, hvor en børnesagkyndig først taler med far, så med mor. Og derefter ser dem begge sammen med børnene, hver for sig. Har vi med dyssocial personlighedsforstyrrelse at gøre, vil det helt store overbevisende skuespil og patologiske løgne her sœttes i aktion. Det er forfærdende, at dette er det eneste grundlag, forœldreevnen vurderes på. Forœldreevnen er meget ringe hos mennesker med dyssocial personlighedsforstyrrelse; samvœret er ikke nœrvœrende og œgte. For den personlighedsforstyrrede er det højst sandsynligt kun et spørgsmål om: At få det til at se godt ud udefra, og “What’s in it for me?” helt uden eller med nedsat indlevelse og opmœrksomhed på barnets behov.

Samtidig, hvis vi har med dyssocial personlighedsforstyrrelse at gøre, vil den forœldre, der startede som velfungerende og rask, nu efter måske mange års psykisk vold vœre nedbrudt, usikker, angst og tvivlende på sig selv. Så det vil synes at han/hun er den svageste med den dårligste forœldrevne, i forhold til ham/hende, som lider af dyssocial personlighedsforstyrrelse. Da denne vil evne at spille det helt fuldkomne skuespil og fremstå som den mest omsorgsfulde samt nœrvœrende forœldre. En prœmieforœldre!

Et forhold til en psykopat har altid skrœmmende konsekvenser. Sandra L. Brown M.A. CEO af Institute for Relational Harm Reduction, har i årevis forsket i psykopatologiske forhold. Hun har hjulpet tusindvis af ofre for psykopati og taler i den forbindelse om begrebet “Inevitable harm” eller: den uundgåelige skade. Mennesker nedbrydes og ødelœgges af at vœre i et forhold med en psykopat – det er en uundgåelig konsekvens. Hun tilføjer endda, at psykopati er vores samfunds allerstørste sundhedstrussel, fordi der netop er så mange ofre i kølvandet på en psykopat.

Psykopater er en slags hverdagens Dr. Jekyll og Mr. Hyde. De kommer desvœrre ikke med et advarselsskilt om halsen eller horn i panden. De går iblandt os. De ligner dig og mig, og de er ualmindeligt gode skuespillere. De har manglede empati og ingen indlevelsesevne, men de kan spille rollen som om de havde. De opleves oftest som charmerende, sjove, varme og fantastiske mœnd/kvinder og er så overbevisende i deres fremtoning og adfærd, at vi tror på dem.

Professor Robert Hare fra University of British Columbia, er en af verdens førende eksperter på området omkring psykopati. Han har forsket i psykopati i årevis og mødt tusindvis af psykopater i sit arbejde. Han fortœller historier om, hvordan han og hans kollegaer flere gange selv er blevet fanget ind og forført under deres arbejde. Det handler derfor ikke om, at det er svage kvinder og mœnd, som bliver psykopatens ofre. Det kan ske for alle. Også de fagpersoner, hvis job det er at hjœlpe i højkonfliktsager. Enhver kan blive forført af en psykopat, netop fordi de er så ualmindelig raffinerede og dygtige. Ingen er immun overfor en karakterafviger og derfor er det utroligt vigtigt at vi kender tegnene.

Det vi ser med lovgivningen i dag er fagpersoner, der hver dag bliver forført af psykopater og derfor overser disse tegn. Fordi de ikke har den fornødne specialiserede viden om psykopatologi.

Dr. Robert Hare er kendt verden over for sin checkliste “The Hare Psychopathy Checklist-Revised (PCL-R)” som bruges til at screene for dyssocial personlighedsforstyrrelse.

Psykopati er et kontinuum, hvor man ser manglende eller lav evne til empati og indlevelse i andre.

 

Dr. Robert Hare og andre forskere har i deres forskning lavet hjernescanninger, der har påvist at hjernen hos en person med dyssocial personlighedsforstyrrelse er anderledes end hos en normal person. Hos personen med dyssocial personlighedsforstyrrelse er der forandringer i frontallappen og i områder omkring amgydala, hvilket forklarer, hvorfor evnen til sympati, indlevelse og empati er hindret i større eller mindre grad.

 

Lœs mere: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3937069/

og her: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3192811/

 

Uden at tage højde for evt. tilstedevœrelse af psykopatalogi i højkonfliktsager bliver alle tabere, og ingen får den hjœlp de har brug for.

Højkonfliktskilsmisser er ikke almindelig skilsmisser.

Hvis vi ikke forstår det, får psykopaten frit spil og alle de involverede bliver tabere.

Uden viden bliver alle forført af psykopaten inklusiv lœgen, skolelæreren, socialrådgiveren, psykologen, sagsbehandleren og advokaten samt medarbejderen i Statsforvaltningen. Der alle tror på psykopatens charme, deres løgne og derfor måske konkluderer, at det er modparten den er gal med og psykopaten, som er ok.  Imens fortsætter overgrebene og ingen gennemskuer det mareridt voldsofrene lever i.

 

Psykopater er de farligste mennesker iblandt os. Derfor er det også utroligt vigtigt at vi kan hjælpe ofre for vold fra mennesker med dyssocial personlighedsforstyrrelse til at se virkeligheden i øjnene. Psykopaten vil højst sandsynligt aldrig œndre sig, og det er livsvigtigt for ofret at komme væk. Når mennesker er ofre for psykopati bliver de manipuleret, kontrolleret og hjernevasket. De bliver systematisk nedbrudt. Det er derfor vigtigt at hjœlpe dem og anerkende deres virkelighed, fordi virkeligheden med en psykopat konstant fordrejes. Det samme gør sig gældende for børnene!

Mange ofre lider af C-PTSD, kompleks posttraumatisk stresssyndrom.

Det skal naturligvis tilføjes, at den psykiske vold ikke altid er forårsaget af psykopater. Men også kan være forårsaget af mennesker, der handler i ren afmagt og smerte. For denne gruppe er behandling, terapi og konfliktmœgling virkningsfuldt. Psykopatien har vist sig at vœre svœr at behandle. Og ifølge eksperter kan behandlingen faktisk vise sig at gøre psykopaten endnu mere raffineret og farlig fordi han lærer psykologiens sprog at kende og tilføjer den til sine manipulationsmetoder.

 

Jeg håber den nye lovgivning indfører screening af begge forældre i højkonfliktskilsmisser og derved beskytte voldsofre og deres børn. Vi kan gøre det så meget bedre!

 

Lœs mere her 

http://psykopatensofre.dk/om-psykopaten

www.momnetwork.dk

 

 

 

 

 

 

 

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail