Narcissistisk og dyssocial personlighedsforstyrrelse – en beskrivelse

Det kan vœre utrolig svœrt, at genneskue personlighedsforstyrrelser. Sœrligt personlighedsforstyrrelser som narcissistisk og dyssocial personlighedsforstyrrelse, som altid gemmer sig bag en facade af normalitet.

Jeg har derfor lavet listen over de narcissistiske trœk som de er beskrevet i Netpsykiater.dk. – men jeg har tilføjet en beskrivelse bagved for at fremme forståelsen og gøre det nemmere.

Det er selvfølgelig kun en psykiater der kan stille en diagnose. Alligevel er det utrolig vigtigt at kende tegnene så man bedre kan beskytte sig selv. Viden om narcissisme er dit bedste skjold.

Se iøvrigt indlœgget her på bloggen om “Højkonflikt personlighed”. En person med “højkonflikt personlighed” har nogle af de samme trœk, men har ikke nødvendigvis en personlighedsforstyrrelse. Fœlles for dem alle er, at de er meget svœre at indgå i respektfulde ligevœrdige relationer med.

Her er listen over de narcissistiske trœk:

  • Har en overdreven følelse af at vœre meget betydningsfuld.

De ønsker sœrbehandling, af dig, af børnene, af det offentlige. De har en dyb -følelse af at vœre højt hœvet over andre, også over loven. De bliver meget hurtigt fornœrmede og vrede, hvis de ikke får den sœrlige opmœrksomhed, de føler sig berettiget til. De giver ikke op i forhold til at opnå den sœrlige opmœrksomhed, de føler, de har krav på. De har ret til børnene. Ikke fordi de elsker dem, men fordi de har ret. For dem handler det om at vinde. Hvis de “vinder” retten vil de hurtigt miste interessen. For dem handler det ikke, om hvad der er bedst for barnet, men om at vinde over œgtefœllen og om ikke at tabe ansigt.

  • Er optaget af forestillinger om at få ubegrænset succes, magt, skønhed og kærlighed.

De drømmer og bruger meget tid på at fortœlle historier. De kan spille den allerbedste forœldre – opmœrksomme, sjove, indlevende og empatiske – men kun så lœnge der er nogen, som ser på. Kun så lœnge de opnår noget ved det. De forventer beundring fra børn og œgtefœlle. De kan sågar blive jaloux på børnene. I en sag om forœldreret og skilsmisse handler det om at vinde, mere end det handler om barnet’s bedste. Barnet er til for at tilfredstille dem og vœre med til at gøre dem stolt. Børn som ikke lever op til deres standard bliver hutigt forladt af dem eller offer for deres angreb og nedvœrdigelser. Børn som er dygtige, smukke og kloge bruger de til at sole sig i.

  • Tror at de er speciele og unike og kun kan blive forstået af andre specielle eller unikke mennesker med høj status.

Narcissisten taler ofte om andre som andenrangsmennesker, ikke så betydningsfulde som dem. De opfører sig som om, de er et unikt menneske og omgås kun andre som har magt eller indflydelse, folk som kan gavne dem. De taler ned om andre, og har ingen respekt for autoriteter eller lovgivning. De er hœvet over den. Det har stor betydning i kampen om børn da de vil sige ét, men gøre noget andet. De vil tale advokaten/psykologen efter munden og derefter gøre noget andet. Eller de vil hœve sig højt op over og vœre overbeviste om, at loven ikke gœlder for dem. De vil bestikke og bruge alle midler til at nå sine mål.

  • Har brug for ubegrænset beundring.

De har brug for beundring fra deres partner, œgtefœllen, deres børn. I retten, hos psykologen og den børnsagkyndige. Der er ingen tvivl om, at de skal beundres og behandles med sœrlig reskept. Når dette ikke sker, bliver de fornœrmede eller vrede. Det er her familien lœrer at gå på œggeskaller. De lœrer at frygte deres humør og deres vrede. Det har betydning når den børnesagkyndige skal danne sig et billede af hvor barnet står.  Det er ikke kun partneren, der er voldramt, barnet er det i høj grad også. Et barn, som er udsat for vold, vil man ikke kunne forvente svarer œrligt – de vil vœre bange for konsekvenserne, det er en meget vanskelig angstfyldt situation for barnet at blive udspurgt.

  • Har urealistiske forventninger om at have krav på at blive behandlet bedre end andre. 

Der er kun én person som er vigtig og betydningsfuld og det er narcissisten. Man ser det hjemme i familien, hvor der kun ånder fred og idyl, hvis alle indretter sig efter ham/hende. I en sag om forœldremyndighed vil de også forvente, at de vinder sagen. De vil sige alt det rigtige som for eksempel, at barnet har brug for begge forœldre og hun vil jo altid vœre mor til mine børn, for derefter at gøre det fuldkommen modsatte. I deres verden ejer de børnene og er fuldkommen ligeglad med partneren. De vil bruge alle midler til at opnå det de vil. Også bagtalelse og karaktermord.

  • Udnytter andre til at opnå egne mål.

Koste hvad det vil. Det vigtigste er at vinde og opnå det, de vil have, anerkendelse, beundring, lønforhøjelse. De er feje og de vil gøre alt for at vinde. Da der ingen dårlig samvittighed er, eller moral, skyr de ingen midler. Problemet er, at de er uendeligt gode til at skjule det og få det til at se ud som om, de er stik modsat. De udnytter loven, tolker den på deres egen måde. De forfører skolelœren, psykologen, den børnesagkyndige, advokaten, journalisten for at opnå deres mål – og de er meget overbevisende.

  • Ikke god til at anerkende andres følelser eller mål

De kan spille rollen som empatiske og med forståelse for andre, men kun når det tjener at opnå noget. De siger, de vil deres børn det bedste, men bag masken af normalitet er de uhyggligt kolde og kyniske. De vil gøre hvad som helst, om det så er vold, stalking, overgreb eller mord. Andres følelser, tanker, behov og mål er uden betydning.

  • Ofte er misundelig på andre eller tror at andre er misundelige på dem.

De kan ikke tåle at se, at andre klarer sig bedre end dem, og når det sker, så vil de forklarer det med, for eksempel at vedkommende snød sig til det, kendte de rigtige folk osv. Selv hvis det går deres egne børn godt tager de œren for det. De fortœller historier om hvorfor andre er misundelige på dem over at de er dygtigere, lever bedre, bor I størrer huse, har dyrere biler osv.

  • Har en arrogant eller hånlig attitude.

Med mindre narcissisten er i gang med at opnå noget, er de arrogante og overlegene, ofte direkte uhøflige overfor andre, som ikke tjener dem direkte eller har en lavere status. Narcissisten’s børn og œgtefœlle er ofte pinligt berørte over at vœre sammen med dem offentligt, fordi de taler ned til andre og behandler dem dårligt. Narcissisten vil true og håne folk på plads, hvis det er nødvendigt for at opnå sit mål.

 

Ingen tegn og symptomer er indlysende og man bliver ofte forvirret fordi narcissisten lynhurtigt viser en anden side. De er glatte som ål. De er Dr Jekyll og Mr Hyde. Den charmerende del af dem er så forførende og så overbevisende, at selv professionelle, med viden om psykopatalogien bliver forført af dem.

Som i sagen om O.J. Simpson hvor en af advokaterne efterfølgende sagde – “we all got OJ-ed”. Vi blev alle forført af O.J.

Dr Robert Hare regnes for en af verden’s førende eksperter i Dyssocial personlighedsforstyrrelse/ psykopati. Han har arbejdet med psykopater i fœnglser og forsket i kriminelle psykopater. Han har lavet en liste med 20 punkter, som kendetegner psykopater, og som i dag benyttes verden over til at diagnosticere psykopater. Disse trœk gœlder ikke kun for kriminelle, men er også hos de psykopater som Hare kalder ”de successfulde psykopater” som aldrig bliver taget i kriminalitet, og dem er der ifølge Hare flest af.

Ikke alle narcissister er psykopater, men alle psykopater er narcissister. 

Her er check listen med mine tilføjelser bagved.

  • Glat og overfladisk charme.

Det er svœrt at gennemskue dem, fordi de er så overbevisende, men hvis man har fokus på det, kan man mœrke personen ikke er oprigtig, det er ikke dybfølt og œgte. Det er en kalkuleret charme, ene og alene til for at forføre og opnå noget. Det er ikke mœrkeligt, at verden forføres af psykopater hver eneste dag – de er fantastiske til at spille en overbevisende og trovœrdig rolle.

  • Egocentrisk og overdrevet højt selvvœrd.

Det ser man ofte først, når man er blevet forført, hvor tydeligt det er. Professionelle gennemskuer det måske aldrig. De gemmer sig bag en helt anden facade eller maske, end det de er i virkeligheden. En maske, som skal få os til at synes om dem, få ondt af dem, medlidenhed med dem. De bruger den maske de ved kan skabe den rigtige opmœrksomhed. Man bliver forvirret over dem og det høje selvvœrd er heller ikke nødvendigvis tydeligt. I højkonfliktsager ses det bla som ’stakkels mig” – krokodilletårer og historier om, hvor onde andre har vœret, at han er offeret.

  • Stœrkt behov for spœnding og stimulation.

De elsker fart og spœndning. At skabe splid og kaos hvor de end begår sig. At overskride grœnser på alle områder i livet. De er frygtløse og har ingen samvittighed. De er meget ofte utro. De elsker at vœre på kant med loven. Elsker at skabe konflikter med andre mennesker. De har behov for konstant stimulering og bliver hurtigt rastløse. De truer, forfølger, overvåger, stalker, de får magt ved at skrœmme andre og gøre dem bange.

  • Patalogisk løgner.

De lyver om alt, selv ting de ikke behøver at lyve om. Det er måske en del af trangen til spœnding, at se om folk opdager dem. De er så dygtige i løgnen, at det er umuligt at genneskue det. De er ualmindeligt overbevisende, og de har ingen samvittighed, når de lyver. Man kan ikke stole på en psykopat, de er umulige at lave aftaler med, fordi de lyver. De siger ét og gør noget andet. Det er et meget stort problem, når vi forsøger at finde op og ned i højkonfliktsager. For hvem taler sandt?

  • Snedig og manipulerende.

De er ualmindeligt dygtige og snedige til at manipulere, og man opdager det ikke. De gør ting for at opnå deres mål, som man ikke engang har fantasi til at forestille sig. Og måske netop derfor kommer de afsted med de mest utrolige ting.

  • Mangel på anger og skyldfølelse.

Det er meget svœrt for almindelige mennesker at forstå, at et andet menneske ikke tœnker og føler som vi gør. Vi kan ikke forstå med vores fornuft, at andre bevidst ønsker at gøre os ondt, og derfor laver vi undskyldninger for dem, prøver at forklare det, fordi det er svœrt at forstå. Psykopaten er koldblodig og har ingen samvittighed. Hvis man scanner psykopaten’s hjerne, vil udslaget i deres hjerne, på at se et billedet af et barn som lider, vœre fuldkommen upåvirket. Det er selvfølgelig et meget stort problem, hvis man skal dele forœldreretten med sådan en person – og pludseligt forståeligt at nogen forœldre føler eneste udvej er, at flygte med deres børn for at beskytte dem mod omsorgssvigt, overgreb og vold.

http://nowayoutbutone.com/?page_id=8

  • Overfladisk følelsesmœssig respons.

Det er et skuespil, hvis de reagerer kœrligt. Det er for at opnå noget. Krokodilletårer er også en mulighed, hvis det tjener at opnå noget. Så overbevisende, at vi ikke ser, at det ikke er oprigtigt. De bliver irriterede over at blive forstyrret af grœdende børn. Børn er til besvœr med mindre nogen ser på – så kan de igen spille rollen som omsorgsfuld og kœrlig. De gør det ikke oprigtigt fordi de mœrker omsorg.

  • Kold og mangler empati.

Når der ikke er brug for masken, ser vi deres sande jeg, og man ser tydeligt den manglende empati og mœrker kulden. De er de farligste mennesker iblandt os med den dårligste forœldreevne.

  • Nasser på andre.

 De misbruger og nasser på andre. De har ingen samvittighed i forhold til det og føler ingen skam, det er naturligt for dem, og de mener, de har ret til det. Psykopaten giver kun, hvis der er et formål i det for dem, og ikke af et godt hjerte.

  • Dårlig adfœrdskontrol.

De er meget impulsive. De har en meget lav tolerencetœrskel, og hvis de bliver fornœrmede og vrede, reagerer de hurtigt med intens vrede og forurettethed. De kan hurtigt skifte humør og lade som om, intet er hœndt. De går fra varm til kold meget hurtigt. Det er meget utrygt og forvirrende for børnene og potentielt farligt når de mister besindelsen. Man ved aldrig, hvor man har dem.

  • Seksuelt udfarende.

De har et stort sexdrive og er mestre i at forføre. De har meget ofte ekstrem sex, men ikke altid. De er grœnseløse i deres seksuelle adfœrd og uden hensynstagen og omsorg for deres partner.

  • Tidlige adfœrdsproblemer (før 12 år)

Det som også kendetegner psykopaten er, at de psykopatiske trœk går langt tilbage, helt tilbage til den tidlige ungdom, måske endda barndom. Det er altså ikke symptomer, der kun har vœret der kort tid. Der er en lang historie, med samme mønstre, hvor kendetegnene er manglende empati og indlevelse i andre mennesker.

  • Kort tidshorisont.

Planlœgger ikke frem. Psykopaten laver ikke fremtidsplaner, de kan sagtes beskrive fremtiden med drømme, men de planlœgger ikke fremtiden. De er meget impulsive og kortsigtede.

De er impulsive og utilregnelige, og på uhyggelig vis, fordi man ikke kan stole på dem, man ved aldrig, hvad de finder på. De kan forsvinde i dagevis, for derefter at dukke op, som om intet er hœndt.

  • Uansvarlig som forœldre.

Alle de overnstående punkter gør, at psykopaten ingen forœldreevne har. Det er det vœrst tœnkelige mareridt, at have børn med en psykopat. Og et endnu større mareridt, når systemet fejler med at se, hvem de er. De er farlige som forœldre og har kun interesse i deres eget liv.

  • Påtager sig ikke ansvar for egne handlinger.

Det er aldrig psykopaten’s skyld, de påtager sig intet ansvar. Det er alle andres skyld. Voldtœgts ofret er selv skyld i voldtœgten, konen er selv skyld i de krœnkelser hun var udsat for, barnet selv skyld i at han slog det ihjel. Intet er psykopaten’s skyld.

  • Mange korte œgteskablige forhold.

De har mange forhold, og hvis de er gift, er det højst sandsynligt, at de har sidespring. Hverdagspsykopaten kan sagtens vœre gift med den samme i lang tid, men de har side spring eller  anden form for utroskab.

Psykopatien starter tidligt, så det giver god mening, at der også kan vœre tale om ungdomskriminalitet. Det kan også sagtens vœre ting, som ligger lige på grœnsen.

  • Begår ny kriminalitet under prøveløsladelse.

Det er svœrt at holde sig på den rigtige side af loven for psykopaten. Men ikke alle bliver fanget i deres kriminalitet. Det er dem Robert Hare kalder de successfulde psykopater.

  • Har adskillige kriminelle tilbøjeligheder.

Hvis en person har et af kendetegnende i udprœget grad får de 2 point. I mindre grad 1 point. En person som scorer over 30 point er, ifølge Robert Hare, uden tvivl psykopat.

Det er vigtigt at vi forstår psykopatalogisk vold. At vi uddanner os og bliver bedre til at forstå volden, screene, og genneskue når der er personlighedsforstyrrelser på spil, de ødelœgger liv.

Links

http://www.huffingtonpost.com/tina-swithin/narcissistic-personality-disorder-divorce_b_4073110.html

https://www.amazon.com/Splitting-Protecting-Borderline-Narcissistic-Personality/dp/1608820254

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail