Forœldrefremmedgørelsessyndromet – de falske anklager

Begrebet forœldrefremmedgørelsessyndromet (PAS) er en teori udviklet af den amerikanske psykiater og fœdreretsforkœmper Richard Gardner. Han påstod, at forœldrefremmedgørelse sker, når en hœvngerrig forœlder fremsœtter falske anklager, imod den anden forœlder. I følge teorien  gøres det med henblik på at fremmedgøre barnet og vende barnet imod den anden forœlder. Ifølge Gardner’s teori er det altså forœldre (mest mor), der kommer med falske anklager og programmerer deres børn til at hade den anden forœlder (mest far).

Man forsøgte at få forœldrefremmedgørelsessyndromet optaget i den store diagnosebog, DSM V, men det blev afvist. Mange eksperter i USA mener at Gardner’s kontroversielle teori, PAS, er scam – lœs mere her.

Richard Gardner blev ofte kaldt ind som specialist i skilsmissesager og formåede at udbrede sin teori til hele verden. Teorien har mange ulykkelige skœbner i sit kølvand, og den har gjort uendelig meget mere skade end gavn – lœs mere her

Gardner er også manden bag nogle meget kontroversielle holdninger til kvinder, pœdofili og seksuelt misbrug af børn. Han er blandt andet  kendt for at skulle have sagt:

“Alle mennesker er en smule pœdofile” og ” det er en overreaktion og skadeligt for børn, at vi synes pœdofili er et problem” – lœs mere her.

Det er denne mands teori om forœldrefremmedgørelse som benyttes af vores retssystem, af psykologer, terapeuter og børnesagkyndige hver eneste dag.

At trœkke forœldrefremmedgørelseskortet er voldsudøverens effektive røgslør. 

I USA er 57.000 børn anbragt hos en voldelig forœlder fordi fagfolk, og retssystemet har troet på røgsløret, teorien om forœldrefremmedgørelse. Gad vide, hvad tallet er i Danmark?

Beskyldninger om forœldrefremmedgørelse er en manipulationsteknik, som benyttes af både mødre og fœdre. Nedenfor oplister jeg nogle eksempler. I eksemplerne bruger jeg dog moderen som ofret for denne metode, fordi det typisk er hende som beskyldes for at udøve forœlderfremmedgørelse. Det er oftest moderen som i skilsmissesituationer beskyldes for at hjernevaske sine børn til at hade deres far, fordi hun, ifølge teorien, ikke ønsker, at faderen skal have samvœr med børnene.

  1. Helena har levet i et voldeligt œgteskab med sin mand Jørgen i 10 år. Han har udsat hende og børnene for både fysiske og psykiske overgreb. Jørgen er lœge og udadtil en meget flink mand. Helena vil skilles og vil ikke udsœtte børnene for mere, derfor vil hun ikke udlevere børnene til ham. Hun fortœller i Statsforvaltningen, at hun ikke er tryg ved, at børnene skal vœre hos deres far, fordi Jørgen er voldelig. Hun fortœller om mange episoder. Det konfronteres Jørgen med, og han trœkker forœldrefremmedgørelseskortet og beskylder Helena for at lyve, overdrive og for, at disse beskyldninger er det pureste opspind. Noget, hun gør, fordi hun ikke vil dele børnene med ham. Krigen imellem dem optrappes, Statsforvaltningen ser kun den flinke lœge, som fremstår trovœrdi, velformuleret og saglig. Helena derimod er efterhånden ved at blive mere og mere desperat i sit forsøg på at beskytte børnene og råbe systemet op, men ingen hører hende. Hun taber i retten og beskyldes for at vœre usamarbejdsvillig og for at forsøge at fremmedgøre børnene over for deres far. Hun skal udlevere børnene til samvœr med ham.

Beskyldninger om forœldrefremmedgørelse er en krœnkers stœkeste forsvar, og det virker…. nœsten hver gang.

2. Jane er gået fra Johannes fordi han er voldelig- det hele kulminerer en dag, hvor han en sen eftermiddag tager kvœlertag på hende og låser sønnen Emil inde. De to flygter. Jane ønsker naturligvis at beskytte Emil og sig selv imod yderligere overgreb. Det fortœller hun i Statsforvaltningen, og pludselig kommer der beskyldninger imod hende fra Johannes, som siger det er hende der lyver, og at hun er både ustabil, voldelig og alkoholiker. At hun forsøger at vende børnene imod ham. Forœldremyndigheden går til ham.

3. Fra artiklen i Aljazeera:  Anna leger med sin femårige søn, som pludselig tager hende i skridtet. Hun flytter hans hånd og spørger, om han leger sådan med andre børn. Drengen svarer: ” Nej sådan leger jeg med far”. Anna bliver forfœrdet over, hvad drengen fortœller, og tager ham med til “Child Protection Unit” på et hospital i Boston her henvises de til en klinik, som er specialiseret i seksuelle overgreb mod børn. Kort efter modtager Anna et brev fra sin mands advokat. Advokaten advarer hende imod at gå videre med sine falske anklager, hvilket vil medføre, at hendes mand vil gå efter at få forœldreretten, på baggrund af hendes forsøg på forœldrefremmedgørelse. Dette eksempel er amerikansk, men kunne lige så vel vœre sket i Danmark.

Når en (ikke voldelig) mor (far) forsøger at beskytte sine børn imod overgreb og vold; når hun fortœller, at hun har bekymringer om seksuelle overgreb, vold og omsorgssvigt; når barnet fortœller, hvad far(mor) gør, at barnet er bange for far (mor); når barnet viser modstand imod far (mor), afviser at ville se ham(hende), fordi barnet er bange for ham/hende, så trœkkes forœldrefremmedgørelseskortet, og løbet er kørt. Moderen har ikke en chance, hun er skatmat. Kan ikke gardere sig mod beskyldninger om, at det er hende, som ikke vil samarbejde, hende, som kommer med falske anklager og forsøg på forœldrefremmedgørelse for at vende barnet imod faderen. Hun kan intet stille op jo mere hun forsvarer sig, desto vœrre bliver det.

Forœldrefremmedgørelseskortet er et perfekt røgslør, der dœkker over den vold, som i mange tilfœlde reelt foregår. Det er som tryllekunstneren, der med den ene hånd forsøger at distrahere, mens han svindler med den anden, og ingen opdager, hvad der sker.

Forœldrefremmedgørelseskortet trœkkes ofte af højkonfliktpersonligheder og fœdre/mødre med personlighedesforstyrrelsen narcissistisk- og dyssocial personlighedsforstyrrelse (psykopati). For dem gœlder alle kneb. Det er en taktik, en strategi, voldsudøveren bruger, til at fjerne fokus fra sig selv.  Disse personer gør det  ikke for at gøre det, som er bedst for barnet, eller fordi de har en reel bekymring, men for at vinde og gøre modparten mest ondt. Den største og mest ultimative straf, man kan give en mor, som ikke lœngere vil makke ret og  finde sig i vold og overgreb, er at tage barnet fra hende.

Her forneden er en amerikansk udsendelse i fire dele. I Danmark har vi de samme problemer.  Børn placeres hos den voldelige forœlder. Børn sendes på weekend hos en far, som er dømt for vold mod moderen, eller er mistœnkt for seksuelle overgreb.

 

Nu er sommerferien overstået, og politikerne er i fuld gang med at forbedre det nye skilsmissesystem. Vi har nu muligheden for at gøre det bedre, så børn ikke skal leve med vold. For mig at se vil de vigtigste elementer i det nye system vœre:

  •  At forstå, hvad psykisk vold er.
  • At gennemskue psykisk vold.
  • At screene for personlighedsforstyrrelser.
  • At tage personlighedsforstyrrelser alvorligt, da de kan spille en meget vœsentlig rolle i højkonflikter.
  • At uddanne fagpersoner til at forstå de metoder, som voldelige personer benytter sig af.
  • At kigge på, hvor stor interesse der var for barnet før bruddet/skilsmissen.
  • Forœlderevne og tilknytning til barnet.

http://detvirkeligedanmark.blogspot.dk/2017/07/kommune-udstter-10-arig-dreng-for.html?m=1

PARENTAL ALIENTATION SYNDROME by Julie R. Ancis, Ph.D. (An Abuser’s Defense)

http://www.thelizlibrary.org/liz/Hoult-PASarticlechildrenslawjournal.pdf

http://www.topix.com/forum/city/orlando-fl/TEJ4PR6QF0OTAV158

Lœs under “the problem”

About Child Justice

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail